Der var engang et træ....

... et træ, som for længe siden var et stort og flot træ. Træet stod i sol og regn og som lod sin krone veje blidt i vinden. Men tiden gik og træet blev gammelt og træet blev træt og til sidst døde det ....

Og så skete det, de dage i november sidste år, at to unge mennesker flyttede ind i huset som lå ved siden af det døde træ. Vinter blev til sommer og andre små træer var vokset op omkring det døde træ. De lod nu deres blade veje blidt i vinden, men det så ikke rigtig stort ud og det så ikke rigtig flot ud, for det døde træ rakte sine bare krogede arme op i vejret og skæmmede billedet.

Derfor besluttede de to unge mennesker at det døde træ måtte fældes og som præsten siger: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive".... næææh, det er vist i en anden historie... Nå, men anyway, træet blev fældet, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for nu brænder det gamle døde træ i de to unge menneskers brændeovn og giver dejlig varme på kolde aftener.

... Og se, det var en rigtig historie!

Bagermester Jensen

Normalvis, når Kristoffer og jeg skal have pizza, så er det enten "hjemmebragte" pizzaer fra "Byens bedste" eller "mini pizzaer" bestående af pita brød med tomatsovs og forskellige toppings.

I dag havde jeg dog besluttet mig for at prøve at lave bunden helt fra bunden - he he, fik I den ... ;)

Jeg kiggede i et par af mine mange kogebøger og fandt inspiration til dejen i Tim Vladimirs bog. Fyldet gik jeg og funderede lidt over i løbet af dagen og kom frem til følgende tre varianter:

• Lufttørret skinke, persillepesto og mozarella
• Kartoffel, løg, bacon, frisk oregano og mozarella
• Skinke, champignon og mozarella

Som sagt, så gjort og for at gøre en lang historie kort - Hold da magle hvor blev det nogle gode pizzaer!! Og en ting er sikkert, det er ikke sidste gang at jeg selv bager mine pizzaer helt fra bunden, for de var uden sammenligning med dem man henter i en papæske!

Lufttørret skinke, persille pesto og mozarella

Kartoffel, løg, bacon, frisk oregano og mozarella

Skinke, champignon og mozarella

Og når nu ovnen alligevel var varm, kunne jeg lige så godt bage et hold rosinboller så vi har lidt lækkert til weekenden (gæster er velkomne, men I skal skynde jer hvis I skal nå at smage bollerne :).

Fra vildmark til eng

Denne weekend var det "vildmarkens" tur til at få en kærlig hånd. Vi havde igen lånt den blå traktor af vores søde naboer, en Ford 4000 for dem der ønsker at vide dette og som vi ender nok med at købe, men indtil da er det en kæmpe hjælp at vi har kunnet låne den!

Kristoffers bror havde arrangeret at vi kunne låne en slagleklipper og så var det ellers bare om at gå i gang - eller nok nærmere "køre der ud af" :)

Engen lignede mest af alt en vildmark som den stod med 1½ meter høje visne brændenælder, bynker og andre spændende ting, men efter kærlig behandling af Kristoffer og Ford 4000 så det pludselig helt anderledes ud!

Før:

 

 
Og efter:

 

 

Klik på billederne for at se dem i en større størrelse.

Foråret er her

Sikke da en helt og aldeles fantastisk 9. marts! Solen har skinnet hele dagen, himlen været blå og en let brise har vejet i birketræerne.

Kristoffer og jeg har arbejdet fra tidlig morgen til lige før mørkets frembrud kun med en lille afbrydelse, da svigermor og Finn kiggede forbi.

For første gang både i år, men også i vores liv her på Baunehøj, har vi siddet udenfor og nydt det gode vejr, stemningen og den uvirkelige følelse af at "alt dette er vores". Og kan det næsten blive mere idyllisk, med hestene i baggrunden, viben som fløj over markerne og svigermors lækre hjemmebag :).

With a little help from mom and dad

Mor og far har været på besøg et par dage og har hjulpet lidt til her på farmen. Far har flækket brænde til den store guldmedalje og mor har været med i marken og hjælpe med at nedlægge de gamle hegn som er rundt omkring og som tidligere har huset får og grise.

De går på med krum hals og det er dejligt at have dem på besøg og også at de har lyst til at give hånd med her :)

Mor i arbejdstøjet.

Fantastic colors

Hesteboksene

En klog mand, fortalte mig engang, at "ting tager tid". Og jeg har måttet sande, at der er hold i disse vise ord.

Vi overtog gården den 15. november 2013 og jeg havde en - skulle det vise sig - temmelig urealistisk forestilling om hvor hurtigt vi kunne få hestene hjem. Faktisk troede jeg at vi kunne hente dem allerede den 6. eller 7. december, men som I nok allerede ved, så ankom Sorte og Røde først til Baunehøj den 21. december. Og ikke et ondt ord om Kristoffers indsats, for han knoklede og han har lavet de flotteste hestebokse til drenge i miles omkreds - næh... det var min forestilling om hvor hurtigt tingene kunne gøres, som skulle revideres!

Vi startede jo med at "splitte" fårehuset ad så vi havde tømmer til rammen til boksene.

Plader blev skruet på vægge og fronter.

 

 

Enna deltog i arbejdet som den søde og deltagende hund hun altid er :)

 

 

 

Og endelig, den 21. december 2013, stod der to drenge i stalden.

 

 

 

Dermed var arbejdet endnu ikke helt færdigt, for drengenes mor syntes jo at de skulle kunne se hinanden uden at stikke hovederne ud af boksene, så hun bestilte tremmer hos hendes søde mand. Men ting tager tid - nogen gange længere tid end tålmodigheden rækker til, så efter godt 1½ måneds ventetid, måtte hun finde "hendes egen lille håndværker" frem og efter kyndig instruktion fra hendes kære husbond, lykkedes det hende at få lavet disse flotte tremmer.

 

Før arbejdet påbegyndtes:

 

 

Undervejs i arbejdet:

 

 

Og efter udført arbejde:

 

 

 

Husbond var vældig stolt af sin kone da han kom hjem og så resultatet, så stolt, at han allerede samme aften hjalp hende med at sætte hø hjørner op i boksene for at fuldende projektet:

 

 

Eller også var han bare træt af at høre mere om de der hestebokse ;)