lørdag den 28. december 2013

Det er hårdt at blive gårdhund...

Normalvis hopper Enna ikke op og lægger sig i sofaen, men denne dag blev der alligevel brug for lidt ekstra blødt at ligge på - det er hårdt at blive gårdhund i en alder af 10 år, men hold da op hvor hun nyder at være med ude sammen med Kristoffer og jeg! Og så er det helt ok at hun snupper sig en lur på sofa ind imellem :)

søndag den 22. december 2013

Lys i mørket

Sidste weekend havde Kristoffer en overraskelse til mig - da jeg kom hjem fra arbejde lørdag middag, stod vores flotte kristtjørn med de fineste lys på og hilste mig velkommen på gårdspladsen!

Glædelig advent til jer alle :)

lørdag den 21. december 2013

Drengene er kommet hjem

Endelig oprandt dagen, hvor vi kunne hente vores to drenge hjem og hvilken dejlig dag :)

Vores to drenge er jo selvfølgelig velopdragne ;) så de spadserede lige op i traileren og stod stort set bumstille hele vejen. Vi lukkede dem på fold da vi kom hjem og de løb ca. 1½ omgang, så opdagede de at der var små grønne spirer (i december....) i græsset og lagt wrap ud og så røg hovederne ned og der var dømt stilstand - motion er nu også noget opreklameret noget ;)



Corleone (den røde) og Fahrenheit (den sorte) endelig hjemme på vores egen matrikel
Et dejligt syn :)
 
Fahrenheit og Corleone - der bliver guffet løs.

Naboens "gule" kiggede nysgerrigt med da der kom nye beboere på Baunehøj.

søndag den 15. december 2013

Rengøring....

En ting er når man går rundt i sit eget skidt, en anden ting er andres skidt... Der er blevet skrubbet og skuret her på gården efter vi overtog nøglerne.

Her er et par eksempler - filteret fra emhætten før:


Og efter 6 liter kogende vand, en ½ l opvaskemiddel, en opvaskebørste, en svamp og en tur i opvaskemaskinen: