tirsdag den 14. juni 2011

Mejsebolderør fra "outerspace"

Som i jo ved, så fik vi plantet vores fuglefodertræ for noget tid siden og hold da helt magle en livlig trafik vi fik! Det er en fornøjelse at sidde og kigge på, meget bedre en både pausefisk og "Hvem vil være millionær". Der var bare en lille detalje som desværre ødelagde det idylliske billede en smule. Kragerne!!! Og Skaderne!!!! Magen til opfindsomhed skal man lede længe efter, det må man give dem, men nu er det jo engang de små fugle vi gerne vil fodre - så er duer, skader og krager mere end velkomne til at samle op fra jorden - og de små fugle deler velvilligt på den konto! Kragerne og skaderne fandt hurtigt ud af at flyve hen og sætte sig flaksende på siden af mejsebolderøret, hvorefter de fløj afsted med næsten halve mejsebolde.... Så var gode råd jo dyre, men to tænker bedre end en og tilsammen fandt vi en løsning som måske kunne være pænere, men som i den grad virker efter hensigten:



Hegnstråd i buer rundt om røret! Så nu er det kun de små fugle der kan komme til mejseboldene og nu har de endnu flere steder at sidde, for det der var tiltænkt at holde de store fugle væk, kan de små fugle sidde på og det gør de flittigt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar